Brønderslev Kommunes miljø- og teknikudvalg har godkendt planerne om en dagligvarebutik ved Bredgade/Aalborgvej i Brønderslev.
Af Nordjyske Stiftstidende
Enkelte borgere har ytret bekymring over, at butikken ligger et stykke væk fra byens centrum, hvilket vil gøre indkøbene sværere for ældre borgere og i øvrigt kan svække detailhandlen i bymidten. Miljø- og teknikudvalget understreger dog, at der kun lægges op til, at der skal være én butik i området. Ansøgeren til byggeriet har indgået en aftale med dagligvarekæden Kiwi om opførelse af dagligvarebutik, og Brønderslev Handel er ikke kommet med nogen indsigelse mod byggeriet.