23948sdkhjf

Ikea stopper al handel med Rusland og Hviderusland

Ikea har som mange andre store virksomheder gjort sin stilling op i forhold til Ruslands invasion af Ukraine.

Den svenske koncern er nået frem til, at man ikke længere vil sælge varer til Rusland og Hviderusland eller importere varer den anden vej.

- Vi lukker alle Ikeas varehuse og virksomheder i Rusland og Hviderusland, siger Tolga Öncü, der er globalt ansvarlig for Ikeas detailhandel, til nyhedsbureauet TT.

Også leverancer fra underleverandører bliver sat på pause.

Eneste undtagelse er de russiske shoppingcentre ved navn Mega, som Ikea ejer. De kommer fortsat til at holde åbent for at sikre, at der er mad og medicin til russerne.

Begrundelsen er foruden de humanitære konsekvenser af krigen også, at det er svært at drive forretning i lande, der er ramt af sanktioner.

Beslutningen vedrører 15.000 ansatte, og de er indtil videre sikret løn de næste tre måneder.

Ikea har været kritiseret for at tøve med at handle, mens andre virksomheder lukkede ned for deres aktiviteter i Rusland.

Men det var der en årsag til, forklarer Tolga Öncü.

- Det her er en vigtig beslutning, og vi har ikke fokuseret på at træffe en hurtig beslutning, men en beslutning, som er den bedste for vores medarbejdere, siger han.

/ritzau/TT

Læs mere om: IKEA
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Stor sportskæde lukker otte butikker
Sengespecialisten tilbage i rødt efter opkøb
Aarhusiansk erhvervsmand investerer i cykelhjelme
400.000 gæster på én dag
Nye tal viser, hvad butikstyvene stjæler: Særligt én varegruppe stikker ud
Giver ikke op så let: På denne ø skal købmanden bare overleve
Andre Nordiske Medier
Food Supply DK
Leder IDAG
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.173