23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Øgede omkostninger øger underskud hos Flügger

De stigende priser på råvarer og energi kan også ses i det seneste kvartalsregnskab for malervareselskabet Flügger.

Her opnåede man et underskud før skat på 47 millioner kroner mod et underskud på to millioner i samme kvartal året forinden.

Det er normalt for Flügger at have underskud i tredje kvartal af det forskudte regnskabsår, men ikke så stort.

- De samlede omkostningsstigninger har været kraftigere end forventet og er i øjeblikket kun delvist overført til markedet, siger selskabets administrerende direktør, Sune Schnack i en pressemeddelelse.

Og selv om regnskabstallene endnu ikke er påvirket af krigen i Ukraine, så vil den formentlig ramme indtjeningen fremover, idet selskabet både har forretninger i Ukraine og Rusland.

- Efter kvartalets udløb er situationen i Ukraine eskaleret, hvilket påvirker både vores medarbejdere og drift.

- Vi monitorerer situationen tæt, men den skaber en væsentlig usikkerhed omkring hele året for segment 3 (hvor aktiviteterne i Ukraine og Rusland er placeret, red.), siger Sune Schnack.

Flügger opkøbte i november 2020 malingproducenten Eskaro i Estland, og sidste år blev onlinebutikken malgodt.dk indlemmet i koncernen.

Begge har bidraget til, at omsætningen i tredje regnskabskvartal er steget med 18 procent til 511 millioner kroner.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079