- Der vil nok gå nogle år, inden søndag bliver en naturlig del af folks indkøbsmønster, men jeg er ikke i tvivl om, at det vil ske, siger direktør i Kvickly i Varde, Michael Thygesen.
Føtex vil også have søndagsåbent og det samme gør sig gældende for SuperBrugsen i Oksbøl, Ølgod og Nørre Nebel.
Orla Jensen, der er bestyrer af Spar-købmanden i Vrøgum, tror godt, at han kan overleve.
- Jeg håber og tror på, at folk stadig vil bakke op om butikken herude, siger han og fremhæver de lokale arrangementer, som butikken står bag.