Udsigten til øget konkurrence får ikke landets trælastdirektører til at ryste i bukserne. Sådan lyder meldingen efter mandagens nyhed om, at svenske Byggmax over de næste fem år vil åbne 25 danske byggeentre.
– Det betyder selvfølgelig mere konkurrence på markedet, og selvom vi er i et voksende marked, er der også mange om buddet, lyder den umiddelbare vurdering fra Palle Thomsen, adm. direktør i brancheforeningen Danske Byggecentre.