23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Garnvirksomhed solgt for trecifret millionbeløb

Den danske garnvirksomhed Hobbii, der i 2020 vandt Gazelleprisen hos Børsen for en vækst på over 3000 procent over fire år, har fortsat godt gang i forretningen.

Det har medført, at Hobbii nu er blevet solgt, og den europæiske vækstkapitalfond Verdane er køberen. Det skriver Børsen.

Investeringsansvarlig i Verdane, Nils Bouchet, fortæller til avisen, at der er tale om et trecifret beløb, men ifølge Børsens oplysninger nærmer beløbet sig en milliard.

I dag er Hobbii især store på det skandinaviske og tyske marked, og det er da også planen, at de inden for fem år skal være markedsledere i Tyskland, mens man derefter vil have endnu bedre fat i amerikanerne, og her er Verdane den rette ejer, mener bestyrelsesformanden.

- Det er naturligvis en speciel følelse at lukke en ny, større investor ind i ejerkredsen. På den anden side kommer virksomhedens interesser først, og her anser jeg Verdane som den allerbedste partner, vi kunne få ombord til – via både kompetencer og kapital – at øge hastigheden af både vores vækst og internationalisering, udtaler Jens Reimer Olesen, bestyrelsesformand og medstifter af Hobbii, til Børsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.08