23948sdkhjf

Supermarkeder rationerer solsikke- og rapsolie

Flere supermarkedskæder har set sig nødsaget til at sætte grænser for, hvor mange flasker med madolie kunderne kan købe ad gangen.

Det sker i kølevandet på, at blandt andet erhvervskunder har hamstret olie som en konsekvens af det faldende udbud og de stigende priser på madolie.

En af supermarkedskæder, som vil sætte restriktioner over salget, er Coop. Kæden, som driver kæder som Kvickly, Superbrugsen, Fakta og Irma, sætter et loft på tre flasker olie pr. kunde om dagen.

Det fortæller kommunikations- og analysechef Lars Aarup til Ritzau.

- Det gør vi af hensyn til kunderne, så der bliver nok til alle. Vi har ikke aktuelt mangel på olie, men indfører det af rettidig omhu, siger han.

- Vi har haft eksempler på, at erhvervskunder gerne vil købe meget olie, men det er ikke så hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte kunde. Derfor sætter vi begrænsning på.

Restriktionen i Coops butikker kommer til at gælde al slags madolie og vil træde i kraft, så snart butikkerne har sat skilte op, oplyser Lars Aarup.

- Vi har også oplevet, at der i vores sønderjyske butikker er kommet kunder fra Tyskland for at købe olie med hjem, siger han.

Også Rema 1000 sætter en begrænsning på salget. Det fortæller Jonas Schrøder, kommunikationschef Rema 1000, til Finans.

- Ukraine er en af de største producenter af solsikkeolie. Krigen har gjort, at vi får færre leverancer, og selv om vi ikke har udsolgt, så breder efterspørgslen sig i hele verden og til andre olieprodukter, siger

I Rema 1000 kan man maksimalt købe tre literflasker med olie per dag.

Den samme begrænsning er indført i Salling Group, som ejer kæderne Føtex, Netto og Bilka - i hvert fald når det gælder Sallings egen olie, fortæller kæden til Finans.

Også i Storbritannien har man været nødsaget til at sætte grænser for indkøb af madolie.

Hos Dagrofa, som står bag kæder som Meny, Spar og Min Købmand, vil man løbende vurdere, om der bliver behov for at sætte købsbegrænsninger på eksempelvis madolie. Det er endnu ikke tilfældet, oplyser selskabet.

I koncernens butikker til erhvervskunder, Dagrofa Foodservice, kan der afhængigt af lokale forhold indføres restriktioner.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125