Den familieejede onlinemøbelbutik Bobo vil være en stor skandinavisk spiller, og de er klar over, hvordan de vil blive det.
Onlinemøbelbutikken, der har base i Aalborg, vil skille sig ud ved at have et bredere sortiment end konkurrenterne.
- Vores koncept er at have et meget bredt sortiment. Vi har 25.000 varenumre, og det er både brands, man kender, og nogle mindre brands fra rundt omkring i Europa, fortæller direktør og medejer Nicolai Østergaard.