Den norske koncern Reitan nyder stor succes. Her til lands er det især med 7-Eleven og Rema 1000, men også i hjemlandet er der fart på.
I den anledning lancerer de nu et helt nyt butikskoncept ved navn Innom, som kan kategoriseres som en mellemting mellem et supermarked og en kiosk.
- Innom er en nyskabende blanding mellem convenience og dagligvarer - det bedste fra to verdener. Her skal vi teste fremtidens butik for urbane kunder med høje krav til både enkelthed og ansvarlighed, siger Reitan-CEO Ole Robert Reitan om konceptet, der i første omgang vil blive udrullet i Oslo.