SuperBrugsen i Hadsund måtte lørdag lukke, efter man havde erfaret, at der var en rotte i butikken.
Men den har efter sigende været umulig at finde og mandag eftermiddag besluttede Fødevarestyrelsen at butikken gerne måtte åbne op igen. Det skriver Nordjyske.dk.
- Vi har siden lørdag kontrolleret alt, men det er ikke lykkedes at finde spor efter rotten i løbet af de tre dage siden lørdag morgen. Den er derfor nu helt væk fra butikken, garanterer brugsuddeler Torben Frandsen.