Isenkræmmerkæden Imerco vil have en større bid af markedet og har planer om at øge omsætningen med 500 mio. kr. inden 2025 - en vækst på omkring 25 pct. i forhold til 2021. Det skriver Børsen.
- Der investeres markant i 2020-2022, og der bygges op. Derefter trykker vi på markedsføringsknappen og accelerationen af væksten. Det skal være en vækst som en hockeystav, der begynder at tage fart i 2023, siger Frederik Brønnum, adm. direktør i Imerco, til mediet og nævner investeringer i butikker og Autostore-lager som eksempler.
På grund af Imercos størrelse i markedet efter opkøbet af Inspiration for fem år siden kan kæden ikke købe flere konkurrenter. Topchefen ser til gengæld flere muligheder for at opkøbe leverandører, udtaler han til avisen.
| Regnskabsår | 2021 | 2020 |
| Valuta | mio. DKK | mio. DKK |
| Nettoomsætning | 1.509,2 | 1.493,5 |
| Primært resultat | 103,9 | 53,488 |
| Bruttofortjeneste | 681,9 | 658,9 |
| Resultat før skat | 80,460 | 27,9 |
| Årets resultat | 63,3 | 21,6 |
| Omsætningsaktiver i alt | 607,6 | 540,1 |
| Status balance | 2.189,5 | 2.157,8 |
| Likvide beholdninger | 126,447 | 113,4 |
| Egenkapital | 1.070,8 | 1.007,5 |
| Antal ansatte | 842 | 838 |
| Kilde: CVR. | ||
