23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aldi-bosser mødes med fagforening

Distriktcheferne i landets Aldi-butikker har nu sagt ja til at mødes med HK Handel.

Efter flere måneders kritik om uforsvarlig sikkerhed, kontroller og urimelige ansættelseskontrakter har Aldis distriktchefer nu aftalt at gå i dialog med HK Handel om forholdene i landets 250 Aldi-butikker. Det kommer til at ske til oktober, skriver Business.dk.

- Vi har klare forventninger til, at det sætter skub i en positiv proces, der kan rydde op i de uacceptable arbejdsforhold, der hersker i Aldi, siger formand for HK Handel Midt, Pia Thurøe til onlineavisen.

Det planlagte møde er kommet i stand efter et regulært krisemøde mellem HK Handel og Aldi, som blev afholdt i starten af maj efter en stribe kritiske artikler i Avisen.dk.

HK har ingen tillidsrepræsentanter i Aldi, fordi butikkerne er præget af meget lav bemanding. Derfor foreslår Pia Thurøe, at der indføres regionale tillidsrepræsentanter, som man blandt andet har gjort hos discountkonkurrenten LIDL.

Aldi-direktør Jan Lund har ikke ønsket at kommentere på, havd han forventer sig af mødet til oktober.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156