23948sdkhjf

Ejendomsudvikler sætter navn på nye butikker i østjysk handelsområde

Efter flere års tomgang i handelsområdet Hesselvang ved Grenaa kan ejendomsudvikleren Innovator offentliggøre navnene på en række butikskæder, der i den kommende tid flytter ind på det 12,5 hektar store areal. Det skriver Randers Amtsavis.

Ved siden af den eksisterende Jem & Fix kommer senere på året en Harald Nyborg, og Elgiganten og Maxizoo følger senere efter, når Innovator har bygget lokalerne.

- Vi håber, at en byggetilladelse er lige om hjørnet, og så forventer vi byggestart efter sommerferien. Det er planen, at butikkerne skal åbne i slutningen af 2023. Vi plejer ikke at fortælle om vores byggeplaner så tidligt i forløbet, men vi kan fornemme en stor interesse for det. Så nu løfter vi lidt af sløret for, hvad der skal ske, siger udviklingschef hos Innovater Andreas Bagunck til mediet.

Desuden forventes T. Hansen at flytte til området fra sin nuværende placering i Grenaa. Andreas Bagunck afviser, at der kommer dagligvarebutikker til området.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078