De frie købmænds pengetank, KFI Erhvervsdrivende Fond, formåede sidste år at lande endnu et rekordresultat og kunne fejre det ved at dele 165 mio. kr. ud til købmændene - det højeste beløb nogensinde.
Resultatet før skat lød på 594 mio. kr., en betydelig stigning på 239 mio. kr., svarende til 67 pct.
"Resultatet er ekstraordinært og overstiger i høj grad forventningerne ved årets begyndelse, hvor der for 2021 forventedes et solidt resultat, dog på et lavere niveau end 2020," skriver ledelsen i årsberetningen.