23948sdkhjf

Lidl har fundet ny CSR-chef

Journalist og kommunikationsrådgiver Claus Krogh skal fremover stå i spidsen for Lidls kommunikations- og CSR-indsatser. Det oplyser Lidl i en pressemeddelelse.

54-årige Claus Krogh bor i Århus med sin familie og er netop tiltrådt stillingen. Han starter, præcis som alle andre nyansatte Lidl-medarbejdere, sit nye job med at være i indarbejdning i en af Lidls mange butikker. Her skal han lære Lidls kerneforretning at kende, dér hvor kunderne møder kædens mange medarbejdere og produkter.

Jens Stratmann, der er adm. direktør i Lidl Danmark, glæder sig til at byde den nye afdelingschef velkommen:

- I Lidl har vi ambitiøse strategier for både kommunikations- og CSR-området, som vi nu i endnu højere grad vil sammentænke og skabe synergier mellem med Claus ved roret. Jeg er glad for, at vi kan styrke vores ledelsesteam med Claus’ brede erfaring og stærke kompetencer indenfor kommunikation og CSR og får en profil ind, som både har været en del af det danske medielandskab, ligesom han har siddet på den anden side af bordet som rådgiver.

Claus Krogh siger selv om de nye udfordringer:

- Bæredygtighed og CSR er noget der ligger de danske forbrugere på sinde og af samme årsag giver det rigtig god mening, at Lidl nu kan kæde vores CSR- og kommunikationsindsatser sammen og dermed blive endnu stærkere i vores kommunikation til kunder, leverandører og medarbejdere. 

- Vores ambition er at Lidl fortsat går forrest og viser vejen. Lidl vil være danskernes førstevalg, og jeg ser frem til både at videreudvikle og formidle det store og vigtige arbejde, som Lidl gør i forhold til miljø, medarbejdere og samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078