23948sdkhjf

Danmark har største salgsdyk i hele EU

Detailsalget i Danmark falder hurtigere end alle andre EU-lande.

Hvis man ser på mængder, er salget i de danske butikker faldet med 9,5 procent sammenlignet med juni 2021.

Det viser opgørelser fra Eurostat, skriver Finans.dk

Danmark har en del afstand til de andre lande. 

Tyskland og Irland er på en delt andenplads med en opbremsning i forbruget på 8,8 procent, mens de resterende lande ikke har lige så markante fald.

Ifølge Finans.dk skyldes dykket i det samlede danske detailsalg mest af alt et drastisk fald i salget af fødevarer og andre dagligvarer.

Det ses for eksempel i salget af oksekød, der på 12 uger er faldet med 25 procent. 

Samtidig er salget af grisekød og fjerkrækød reduceret med henholdsvis 5 procent og 3 procent, skriver mediet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142