23948sdkhjf

Fynsk mejeriejer har fået ny aftale med 138 butikker

Gundestrup Mejeri og Bryghus på Sydfyn har indgået en aftale med Lidl om at levere rygeost til discountkæden Lidls nye produktserie "En bid af Danmark", og dermed er mejeriindehaver Jørgen Hoff kommet i selskab med 14 andre leverandører til serien.

Det fortæller Lidl i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at det fynske mejeri er den eneste producent af rygeost, der fremstiller med håndkraft.

- Det tager tre dage at lave vores rygeost, som vi sender ud til Lidl-butikkerne. Al vores rygeost laves friskt og kun på ordre, hvilket betyder, at vi aldrig har noget stående tilbage på vores lager, fremhæver Jørgen Hoff i meddelelsen.

- Jeg elsker hele vores proces i fremstillingen af vores rygeost. Helt fra den lokale mælk bliver tappet og sendt hen til os. Så syrner vi mælken i et døgn og dræner den igen, og derefter bliver den røget. Jeg ved godt, at det tager længere tid med vores håndlavede proces, men det, vi taber i produktionen, vinder vi i kvalitet. Rygeost er den eneste danske ost, som vi alle kan være rigtig stolte af, tilføjer han.

Jørgen Hoff købte mejeriet af Ullerslev Mejeri i 2007 og har i dag rygeosten som sin hovedproduktion. Blandt andet fordi den kan købes i alle landets 138 Lidl-butikker.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141