23948sdkhjf

BoConcept henter "ekstraordinær kapacitet" hos Pandora

Det er en yderst erfaren profil, der overtager det strategiske ansvar for alle aspekter af BoConcepts produktrejse, når Susanne Jul Jakobsen tiltræder funktionen som Chief Product Officer i det globale livsstilsbrand. Hun indtræder samtidig i BoConcepts øverste koncernledelse, Executive Management Team, oplyser BoConcept i en pressemeddelelse

Som produktdirektør vil Susanne Jul Jakobsen være overordnet ansvarlig for hele produktcyklussen fra Design & Category Management over Product Life Cycle til prisstrategi. Områder, der er bærende dele af BoConcepts udviklings- og vækstplaner.

- Susanne Jul Jakobsen er en ekstraordinær kapacitet, som vi er særdeles tilfredse med at kunne byde velkommen som BoConcepts Chief Product Officer. Med Susanne får vi en fremragende leder med stor strategisk flyvehøjde - og samtidig et af de største globale talenter inden for sit felt. Hun kommer til med en stærk forretnings- og markedsforståelse og ikke mindst en nysgerrighed efter at forstå og imødekomme forbrugernes ønsker og behov, siger BoConcept-direktør Mikael Kruse Jensen.

Susanne Jul Jakobsen har i mere end 10 år bestridt ledende stillinger hos smykkegiganten Pandora og før det hos Royal Copenhagen i globale salgs-, eksport- og projektlederroller. 

Senest har hun hos Pandora varetaget rollen som Vice President for Global Business Unit, End-to-End proces, efter at hun i en årrække var Vice President, Group Product Management. Tidligere i sin karriere har hun arbejdet i Fjernøsten og Sydeuropa.

 Susanne Jul Jakobsen har første arbejdsdag hos BoConcept 9. august.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125