På papiret så driften fin ud, men de sorte tal dækkede i virkeligheden over årelange uberettigede transaktioner for at dække underskud i KNI's datterselskaber. Millioner af kroner er fløjet ind og ud af selskaber og ned i private lommer, men nu er der ved at være styr på sagerne igen.
"Det slørede billede af den økonomiske udvikling i Neqi A/S (KNI's slagteri, red.) efterlod indtryk af, at selskabet var i god gænge og kunne klare sig med den servicekontraktbetaling, der har været gældende i flere år. Det står nu klart, at uden en markant forhøjelse af betalingen for servicekontrakten, vil Neqi A/S give et vedvarende og stort underskud, som ikke er holdbart," skriver adm. direktør Jeppe Jensen i ledelsesberetningen til årsregnskabet.