23948sdkhjf

Coop investerer i nyt ejendomsmæglerfirma

Coop går nu ind i ejendomsmæglerbranchen. Gennem Coop Invest køber man knap 10 procent af det tre år gamle ejendomsmæglerfirma, Brikk.

- Brikk er en utroligt spændende virksomhed. De har vokset sig store, rigtig hurtigt, og vi tror, at de har potentialet til at blive Danmarks største ejendomsmægler, siger adm. direktør Jan Madsen, Coop Invest.

- Fra vi startede processen med Brikk, har det stået klart for os, at der var et match i værdier og i måden, der bliver drevet forretning. Vi har desuden været imponeret over virksomhedens høje serviceniveau og Brikks team. Det gælder ikke blot på ledelsessiden, men også den høje kaliber af ejendomsmæglere i hele landet, som de har været i stand til at tiltrække, siger Jan Madsen videre.

Brikk blev grundlagt i 2019 af Sebastian Beres og Sebastian Kirchhoff. Ejendomsmægleren er på rekordtid blevet en af landets 10 største ejendomsmæglere - med faste salærer på 12.500 kr., hvis man selv ønsker at fremvise, eller 24.500 kr., hvis man ønsker, at ens lokale Brikk-mægler fremviser boligen. 

- Vi er fantastisk stolte over at have fået en så respekteret partner som Coop ind. Coop repræsenterer på mange måder det, som Brikk gør, nemlig høj kvalitet og service til en fair pris. Ligesom Coop og FDB i 1896 gjorde oprør mod monopoler og alt for høje priser på dagligvarer, er Brikks mål at gøre op med en branche der på mange måder, specielt på prisen og gennemsigtigheden, har stået helt stille, siger Sebastian Beres.

Coop Invest er det Coop-selskab, der får lov at "lege" med de overskydende penge, som ikke skal bruges i driftsselskaberne. Gennem det har Coop bl.a. sit eget kafferisteri, reklamebureau og nu også ejendomsmægler.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141