Jysk delelegetøjstjeneste lander ny millioninvestering
- Konceptet passer perfekt til tidsånden og virkeligheden i det danske samfund, forklarer investor Martin Bjergegaard om beslutningen for at øge sin investering i den århusianske deletjeneste for legetøj
Galoperende inflation og tårnhøje energipriser har sendt danske børnefamilier på jagt efter besparelser, og det mærker man hos legetøjsdelingstjenesten LalaToys i Århus.
Her er medlemstallet vokset 350 pct. siden januar, og på ryggen af den voldsomme vækst har virksomheden netop landet endnu en millioninvestering.