Møbelmageri konkurs: - Det har aldrig været et problem at få ordrer ind
Af Lisbeth Buchhave er ikke en kvinde, der peger fingre. I hvert fald peger den erfarne møbelmager først og fremmest på sig selv, når hun skal forklare, hvorfor hun og ægtemanden efter 25 år med Buchhaves Møbelmageri endte med at indgive en egenbegæring om konkurs i midten af denne måned.
– Det, der sker, er sådan set, at jeg ikke får grebet ind i tide, lyder den korte forklaring fra virksomhedsstifteren, der medgiver, at verden omkring hende ikke ligefrem har gjort det nemmere at drive virksomhed på det seneste.
– Men den her situation er ikke andres skyld. Selvfølgelig har prisstigninger og krig og manglen på kvalitetstræ gjort det sværere, men mest handler det om, at jeg ikke er nogen særlig god business woman, fastslår Lisbeth Buchhave, og uddyber:
– Jeg har været den der, fik ordene i hus, tegnede, lavede arbejdstegninger, forklarede de ansatte hvordan det derefter skulle laves, og derudover var det også mig der stod for pudsing og maling. Sommetider var jeg også ude at montere køkkenerne hos kunderne. Jeg har bestemt ikke været god nok til at få hævet priserne, og havde jeg grebet ind før, så var det måske ikke gået så galt.
Populære produkter
Lisbeth Buchhave understreger, at det ikke var svigtende salg, der resulterede i konkursbegæringen. I slutningen af 2019 rykkede Buchhaves Møbelmageri ind i hjertet af København med et ubemandet showroom, så de mange sjællandske kunder kunne opleve kvaliteten af produkterne uden at skulle en tur til Jylland.
– Det har aldrig været et problem at få ordrer ind, for det, vi laver, har været virkelig godt, fortæller hun.
I højere grad har udfordringerne vist sig hjemme på snedkeriet i Tvis, og ifølge Lisbeth Buchhave kan meget spores tilbage til den blodprop, hun i 2015 blev ramt af.
– Den medførte, at jeg ikke længere kunne have fokus på alting på en gang, og rigtig meget af den her forretning har jeg drevet selv. Dengang skulle jeg nok have bedt om hjælp, men det er jeg ikke så god til, vurderer hun i dag.
Selv de gange hun måtte erkende, at ordrebogen var ved at vokse hende og det lille hold i Tvis over hovedet, var hjælpen ikke nem at finde.
– Et af vores største problemer har været, at vi manglede kvalificerede folk. Når du har masser af ordrer og bare kan arbejde derudaf, så tager det også lang tid at lære nogen op, da vi laver arbejdet på en meget speciel måde, fortæller Lisbeth Buchhave, der, da travlheden var på sit højeste, beskæftigede seks ansatte på snedkeriet.
Ved tidspunktet for konkursen var staben reduceret til to.
Fra hus og hjem
Da Buchhaves Møbelmageri var et interessentselskab, er konkursen ikke begrænset til selskabet men rammer både Lisbeth Buchhave og hendes mand personligt. Derfor må de nu indstille sig på at flytte fra den gård, møbelmageren flyttede ind på som 17-årig, og som siden 1997 har lagt lokaler til møbelsnedkeriet.
For Lisbeth Buchhave er det dog med selvmedlidenhed og dvælen ved fortiden, som det er med fingerpegen. Det er ikke rigtig noget, vestjyden giver sig af med.
– Vi er selvfølgelig glade for, hvordan her er kommet til at se ud, i den tid vi har haft her, men på den anden side; hvad skal vi bruge alle de bygninger til, når der ikke længere skal være virksomhed? Nej, så skal det hellere sælges til nogen, der kan bruge bygningerne, slår hun fast.
Inventar på auktion
Advokat Nicolai Thornemann, der er udpeget som kurator i boet, fortæller til Wood Supply, at konkursbegæringen blev indgivet, da selskabet ikke længere havde mulighed for at betale sine kreditorer.
Da Buchhaves Møbelmageri var et interessentselskab, er regnskaberne ikke offentlige tilgængelige, men ifølge advokaten beløber den samlede gæld sig til omkring 5 mio. kr.
På aktivsiden peger Nicolai Thornemann på det fuldt funktionsdygtige snedkerværksted, der sammen med ejendommen i Tvis sættes til salg. Ligeledes havde møbelmageriet en række udstillingsmøbler, der sælges på auktion. Interesserede kan i den forbindelse rette henvendelse til kurator for nærmere information.
De seneste par uger er efter aftale med kurator brugt på at få et par sidste ordrer færdige, og efter hun mandag kunne slukke maskinerne i snedkeriet for sidste gang, vil Lisbeth Buchhave nu bruge de næste måneder på at sikre, at møbelmageriets kreditorer kan få indfriet mest muligt.
– Vi bliver boende, så gården ikke kommer til at se forfalden ud, for et salg kan jo godt tage et par måneder. Og så skal der luges noget ukrudt og males og lappes lidt hist og her – det har vi ikke haft så meget tid til, mens vi havde travlt i snedkeriet, fortæller hun.
En dårlig samvittighed
Hvad fremtiden på lidt længere sigt skal bringe, har den autodidakte møbelmager endnu ikke lagt sig fast på, men:
– Selvfølgelig har jeg en forhåbning om, at nogen kan bruge mine evner, og det jeg kan, lyder det fra Lisbeth Buchhave, der i 25 år har leveret køkkener og inventar til nogle af landets helt dyre adresser.
Selvom det kvarte århundrede nu er endt brat og med store følger, er det dog ikke de personlige konsekvenser og vejen videre, der for øjeblikket fylder mest i tankerne.
– Vi har ikke ondt af os selv. Jeg har dårlig samvittighed over for kreditorerne, og jeg er både flov og skamfuld over, at vi har sat dem i den situation. Jeg kan ikke andet, end at sige, det var min egen skyld, fastslår Lisbeth Buchhave, velvidende at selvbebrejdelsen ikke kan bruges til meget.
– Og jeg har selvfølgelig gjort det, jeg troede, var bedst og klogest. Men der er en skyldfølelse, der skal bearbejdes stille og roligt, så jeg også kan komme videre. Det er nok en af de ting, der er sværest ved det, fortæller hun.