Prognosen fortæller at små kiosker, nærbutikker og mindre discountbutikker vil lukke i hundredvis i fremtiden. Dem, der overlever, er dem, der får sikret sig den gode beliggenhed og den rigtige størrelse. - Det handler om, at de små nedslidte discountbutikker i midtbyen skal flytte ud, så man også fanger nogle trafikanter på vejen og ikke kun dem, der bor i området, siger administrerende direktør og indehaver af Retail Institute Scandinavia Henning Bahr, der står bag den nye prognose.