23948sdkhjf

Proshop har milliardplaner i Tyskland

Danske webbutikker er generelt ramt af dalende efterspørgsel og usikkerhed, men Proshop øjner alligevel muligheder for udvidelse. 

Den jyske nethandelsbutik Proshop har nemlig sat sig som mål at runde en milliard kroner i omsætning på det tyske marked, inden der er gået tre år. I dag ligger omsætningen på det tyske marked 40 procent under den nye målsætning.

For at nå målet overvejer Proshop, der har hovedsæde i Højbjerg ved Aarhus, hvor også det tyske marked styres fra, at åbne et nyt lager et sted i Sydtyskland eller eventuelt opkøbe en konkurrent, men det sidste er mindre sandsynligt end det første:

- Det tyske marked er svært, for det er meget arme og ben dernede. De har ikke så meget teknologi, som vi har i Nordeuropa, siger Poul Thyregod, stifter og administrerende direktør i Proshop, til DetailWatch.

I 2020 indviede Proshop et automatiseret robotlager og vægrer sig derfor for at købe noget, der stadig er indrettet efter gammeldags arbejdskraft.

Proshop omsatte i 2021 for 2,71 milliarder kroner og havde et overskud efter skat på 84 millioner kroner. Cirka 41 procent af den samlede omsætning blev hentet på udenlandske markeder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109