23948sdkhjf

Modemærke med overskud - men mærker fald i forbrug

Modefirmaet Moss Copenhagen har haft stort overskud i regnskabsåret 2021/22. 

Det er næsten lykkedes selskabet at fordoble overskuddet fra 24,7 millioner kroner i 2020/21 til 44,9 millioner kroner. 

Dog er der usikkerhed for fremtiden.

- Der er ingen, der ved, hvad der venter. I bedste fald kan vi opretholde omsætningen eller måske gå 10-15 pct. frem, men på bundlinjen forventer vi bestemt ikke samme resultat. Allerede nu kan vi mærke, at det stormer derude, og slutforbrugeren køber mindre. Vi forsøger at gøre det bedre, end vi gjorde i går, og så må fremtiden se, hvor det bærer hen, siger administrerende direktør i Moss Copenhagen, Peter Dahl, til Finans.

Resultatet for 2021/22 er det bedste i brandets historie. Bruttofortjenesten endte på 103,6 millioner kroner. Årsagen til det gode resultat er ifølge Peter Dahl, at det er lykkedes for Moss Copenhagen at ramme den rette sammensætning af kunder, produkter og medarbejdere.

I 2016 gik Moss Copenhagen konkurs, men fortsatte i en ny konstruktion med en ny ledelse.

Moss Copenhagen har 18 butikker i Europa.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079