23948sdkhjf

Dressing fra Løvens hule har landet kæmpeaftale

Da de to stiftere og krigsveteraner Anders Kjærgård Nielsen og Emil Luther Jensen sammen med deres forretningspartner Haris Bejtić fik 1,25 millioner kroner ind fra Christian Arnstedt i Løvens Hule, blev det begyndelsen på et kæmpestort gearskifte for Muscle House. Nu tager Horsens-virksomheden endnu et stort skridt fremad, idet Salling Group fremover har Muscle Houses kalorielette Wispy-dressinger på hylden.

Corona-pandemien fik onlinesalget af  virksomhedens kosttilskud, proteinbarer, træningstøj, udstyr, sukkerfrit slik og kaloriefattige dressinger til at eksplodere. Det har sammen med kapitalindsprøjtningen fra Blazar Capital og Christian Arnstedt skabt grundlaget for udviklingen af en serie af Muscle Houses egne produkter, hvor proteinpulver i forskellige varianter har været en af storsællerterne.

Nu har Salling Group indgået en aftale med Muscle House om virksomhedens kalorielette Wispy Zero Sauces, som bygger på en opskrift, Muscle House selv har udviklet. Dressingerne er fremover at finde i samtlige landets Føtex- og Bilka-varehuse, og det er første gang, Salling Group får et sådant produkt på hylderne ved siden af butikkernes øvrige dressinger, oplyser Muscle House i en pressemeddelelse.

- Vi har brugt to år på at udvikle smagen og konsistensen, og det betyder, at vi er milevidt fra de ofte kunstigt smagende kalorielette dressinger, man ellers kan købe. I vores Wispy-dressinger er der næsten intet fedt og sukker, og der er 90 procent færre kalorier i dressingerne sammenlignet med almindelige dressinger. Derfor forventer vi at kunne tage en stor del af markedet for kalorielette dressinger, nu hvor vi har indgået en aftale med Salling Group, siger Emil Luther Jensen, medstifter af Muscle House.

Voldsomt boost

Det er i første omgang smagsvarianterne Indian Curry, Spicy Garlic, Mayo og BBQ, der kommer på hylderne i Salling Group, og især hen over nytåret og de første måneder af 2023 forventer Muscle House et voldsomt boost i salget, da det typisk er højtid for en sundere livsstil med mere træning og færre kalorier.

- I Salling Group arbejder vi altid på at imødekomme forbrugernes interesser og sammensætte det rigtige sortiment. Lige nu ser vi en stigende interesse for kalorielette alternativer, og vi er derfor meget glade for at have startet et samarbejde med Muscle House, så vi kan tilbyde deres Wispy Zero Sauce-produkter på vores hylder, siger Senior Category Buyer Victor Sung Friis Ravn i Salling Group.

Muscle House havde i 2021 en omsætning på 55 millioner kroner, og investeringen fra Christian Arnstedt på 1,25 milllioner kroner for 10 procent af virksomheden var i seneste sæson af Løvens Hule en af de største, han foretog. Og netop egenudviklede produkter er ifølge Christian Arnstedt en af nøglerne til endnu større vækst i Muscle House.

- Jeg er stolt over, at vi er nået i mål med et produkt, der både smager godt og samtidig letter livet for alle de, der gerne vil skære ned på de unødvendige kalorier. Det er egne produkter som disse, der virkelig kan gøre en forskel og gøre Muscle House til en rigtig spændende forretning, siger Christian Arnstedt i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Opgørelse: Så mange flere pakker kastede Black Friday og Cyber Monday af sig
Pressede forbrugere holdt på pengene Black Friday
Bornholm Spirits indgår partnerskab med stort handelsselskab
Magasin-direktør kigger tilbage: Sådan er det første år gået
Lektor: Sportmaster-lukninger kan være tegn på skidt tendens
Kæmpebøde drev jysk rugbrødsproducent til konkurs
Andre Nordiske Medier
Food Supply DK
Leder IDAG
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.14