23948sdkhjf

Circle K-direktør tilfreds med årsresultat trods udfordringer

Inflation og energikrise har - ligesom alle andre virksomheder - også presset Circle K

Alligevel har Circle K netop præsenteret et årsregnskab, som de selv betegner som 'tilfredsstillende'. 

Omsætningen er steget med 4 milliarder kroner og viser for regnskabsåret 2021/22 en total på 13,4 milliarder kroner. 

Det begrunder Circle K i en pressemeddelelse blandt andet med, at "den øgede omsætning er et udtryk for højere brændstof- og oliepriser". 

- Vi har gennem gode resultater i de seneste år skabt et stærkt fundament. Resultatet i indeværende regnskabsår vil dog blive præget af de udfordringer, der er i samfundet som inflation, stigende energipriser og forbrugere, der er under pres. På trods af dette vil vores fokus fortsat være at investere i fremtiden, supplerer administrerende direktør i Circle K, Mette Uglebjerg. 

Hun peger endvidere på, at man i Circle K vil investere massivt i udrulningen af lynladestandere. I øjeblikket er der 90 på landsplan, og inden maj 2023 skal det tal runde 300. Og længere ude i fremtiden forventer Mette Uglebjerg og Circle K, at de har 1300 ladepladser i 2030. 

- Som en af Danmarks førende brændstof- og convenience virksomheder er vi bevidste om vores indflydelse på klimaet og det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi også målrettet med initiativer, der skal bidrage med at skabe en fremtidssikret bæredygtig forretning. 

Vi investerer i Power-to-X i form af e-methanol, opsætning af lynladestandere og at skabe mere bæredygtige løsninger på mad, emballage, produktion og drift, siger Mette Uglebjerg. 

Circle K

- Circle K Danmark A/S’ regnskabsår løber fra 1. maj til og med 30. april

- Circle K er ejet af det canadiske selskab Alimentation Couche-Tard Inc.

- Circle K findes i 24 lande, har ca. 14.000 butikker og ca. 122.000 medarbejdere

- I Danmark er der 225 butikker og 209 Ingo- og Truck-stationer samt 2.950 medarbejdere

Kilde: Circle K

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093