Torsdag morgen åbnede det ombyggede og moderniserede Kvickly varehus i Hadsten efter fire måneders byggerod.
Varehuschef, Jens Iversen, bød de mange kunder velkommen og bød på morgenbrød og en Dr. Nielsen bitter. Den røde snor blev klippet over af Favrskov-borgmester Nils Borring (S), som glæder sig over et vellykket arrangement i Hadsten og Hinnerup.
Han er også tilfreds med, at andelstandsforeningerne i Favrskov nu er begyndt at samarbejde - til gavn for borgerne i Favrskov.
Ombygningen af Kvickly har kostet cirka 16 millioner.