23948sdkhjf

Tusinder i kø da POWER åbnede i Ishøj

Danmarks største elektronikvarehus åbnede fredag morgen i Ishøj

16 millioner kroner på fem timer. 

Det var det foreløbige resultat, da POWER i Ishøj fredag formiddag gjorde status på de første fem timer af butikkens levetid. 

Forud var gået en morgen med kaos i morgentrafikken og flere tusinder i kø foran det nye elektronikvarehus i Ishøj.

- Status er, at vi her klokken 11 har solgt for over 16 millioner kroner. Jeg har været i branchen i 30 år, og jeg har aldrig – som i ALDRIG – oplevet, at vi har omsat så meget allerede efter de første fem timer af en åbning. Det er simpelthen ny rekord, siger Jesper Boysen, der er administrerende direktør i Power, i en pressemeddelelse. 

I selvsamme pressemeddelelse fortæller POWER, at den første kunde allerede lagde sig i kø onsdag aften, altså 33 timer inden åbningen fredag morgen. 

Og i løbet af morgenen har blandt andet tre motorcykelbetjente været med til at afvikle den tætpakkede trafik, der opstod som følge af POWERs åbning. 

- Det har været kontrolleret kaos, men alt er foregået med højt humør fra både kunder og myndigheder. Og stor tak til politiet, som guidede vores kunder på bedste vis, siger Jesper Boysen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08