23948sdkhjf

Bilka-hapsdog fik blodig udgang

Hvad der sikkert skulle have været en hurtig hotdog på farten - og til at tæmme appetitten - fik i stedet en blodig og ærgerlig udgang for en kvinde foran Næstved Storcenter. 

Det skriver Sjællandske Medier

Tirsdag eftermiddag købte en kvinde, Susie Sørensen, en frankfurter foran storcentret - og første bid skulle ifølge Susie selv have smagt ganske normalt. Men bid nummer to var der noget ganske anderledes over. 

Halsen begyndte at svie - det føltes nærmest som om at ætsede, mente Susie Sørensen - og så fik hun en enorm kvalme. Og lidt efter kastede hun også op. 

Der blev ringet efter en ambulance, som efterfølgende tog hende med på sygehuset - og her kunne en lægeundersøgelse af Susie Sørensens hals afsløre, at der var såkaldte blodudtrædninger. 

Kuren bestod af syreneutraliserende piller og masser af mælk. 

Susie Sørensens mand, Kim Jensen, har senere fortalt, at hun nu har det godt efter omstændighederne - og hos Bilka i Næstved har man også taget sine forholdsregler oven på uheldet. 

- Vi har fjernet frankfurterne der var i pølseboden, de der var på køl og frankfurtere på frost med samme batchnummer, siger Peter Høgh, varehuschef i Bilka Næstved. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063