- Jeg synes egentlig, at det er gået rigtig godt på mange fronter.
Peter Fabricius er ikke hård ved sig selv, når han skal kigge tilbage på sit første år i direktørstolen hos Magasin.
Men det har han måske heller ikke grund til at være - for det går egentlig meget godt i Magasin.
Selvom coronakrisen gjorde det stramt for stormagasiner at få langet varer over disken, opretholdt Magasin alligevel en vis form for omsætning - blot på andre og nye platforme.