23948sdkhjf

Byens Bagel er gået konkurs

6. maj i år havde en lang kø af mennesker samlet sig foran Reberbansgade 13 i Aalborg, i anledning af at Byens Bagel havde første åbningsdag. Der var gratis bagels til de første 100 kunder og gode tilbud.

Men det blev et kort bageleventyr, for 1. december blev selskabet Byens Bagel Aalborg ApS erklæret konkurs. Det fremgår af cvr-registret.

Det fremgår desuden af registret, at caféen i juni havde 11 ansatte.

Virksomheden blev stiftet i marts af Mikael Steffensen, som også var indehaver. Da virksomheden eksisterede i under et år, blev der ikke afleveret et årsregnskab før konkursen.

Mikael Steffensen har siden 2018 været medindehaver af en bagelcafé med samme navn i Aarhus. Caféen i Aarhus havde i regnskabsåret 2020/2021 et overskud på 102.106 kroner.

Vi har kontaktet Mikael Steffensen, men han ønsker ikke at kommenterer konkursen.

Selvom Byens Bagel er lukket, er det ikke slut med bagels på adressen. Lokalerne på Reberbansgade 13 er nemlig blevet overtaget af Bagel Caféen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079