23948sdkhjf

45 år i dansk detailhandel - nu forklarer koncernledelse Aldi-exit

De gule bjælker med "BREAKING NEWS" var tændt på mange medier fredag eftermiddag og aften, da det kom frem, at samtlige af landets 188 Aldi-butikker allerede i starten af 2023 ikke længere er til

Rema 1000 overtager lidt over 100 butikker - og resten sælges eller lukkes permanent. 

I første omgang har Rema 1000-koncernen og Aldi Danmark kommenteret på transaktionen - og nu har Aldis koncernledelse i Tyskland så taget bladet fra munden. 

Det skriver Finans

- Det forholdsvis lille, danske dagligvaremarked er ekstremt udfordrende, især for ikke-danske retailere, og præget af hård konkurrence med meget etablerede, indenlandske aktører. Den danske forretning har for os vist langsom vækst og negativ indtjening i flere år, skriver Florian Scholbeck, der er Management Director Communications i Aldi-koncernen, i et svar til Finans. 

Blandt andet er beslutningen om at trække Aldi-butikkerne ud af Danmark kommet på baggrund af, at Aldi har tabt 3,1 milliarder kroner i løbet af ti år på det danske dagligvaremarked. 

Aldi vil fremover fokusere kræfterne på at optimere salget i Polen, som er ét af de nu otte lande, hvor Aldi driver forretning. 

De øvrige syv lande er Tyskland, Belgien, Frankrig, Luxembourg, Holland, Portugal og Spanien. 

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11