23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bagermester: Erhvervsminister bør undskylde

Brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark giver svar på tiltale efter erhvervs- og vækstminister Ole Sohns kritik af de høje priser.

Konkurrenceevnen i Danmark er blevet forværret, og det medfører i sidste ende højere priser for forbrugerne.

Det postulat har både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) fremturet med i løbet af den sidste uge, og det er i høj grad faldet Brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) for brystet.

I et åbent brev til erhvervsministeren kræver næstformand Steen Friis Nielsen ligefrem en undskyldning til erhvervslivet, som i hans optik fortjener ros for at klare sig under de nuværende betingelser.

Ifølge Steen Friis Nielsen arbejder eksempelvis de danske bagermestre nemlig under urimelige vilkår i sammenligning med kollegaerne i Tyskland.

- En familie køber fire basser, fire rundstykker, et grovbrød og et rugbrød hos den lokale bager. I Tyskland vil det koste 96,00 kr. I Danmark er prisen derimod 123,00 kr. Altså en merpris på mere end 30 procent. I Danmark er det Staten, der scorer den fortjeneste – ikke bagermesteren. Og ikke nok med det. Staten vælger herefter at tage yderligere 15 procent ekstra, lyder det fra Steen Friis Nielsen, der opstiller regnestykket som vist på hosstående grafik.

- Dækningsbidraget skal så dække vand-, spildevands-, dæknings-, renovations- og emballageafgift, dokumentationskrav, ejendomsskatter, fødevaregebyr og så videre. Det er udgifter, som den tyske bagermester ikke skal tænke på. De findes nemlig ikke i Tyskland, pointerer Steen Friis Nielsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125