23948sdkhjf

Medie: Saudiarabere vil købe sig ind i dansk juicekæde

Den danske juicekæde Joe & The Juice er på udkig efter ny kapital. 

Kædens bestyrelse foreslår ifølge erhvervsmediet Finans, at der skal hentes omkring 600 millioner kroner.

Det viser dokumenter til de amerikanske myndigheder ifølge Finans, og forslaget skal på dagsordenen ved en ekstraordinær generalforsamling på mandag.

Ifølge Finans er det en velkendt saudiarabisk partner, der står klar med størstedelen. Forslaget skal ifølge erhvervsmediet indeholde, at den saudiarabiske kapitalfond Veda Holding skal komme med 385 millioner kroner.

I en besked til Finans skriver Joe & The Juices direktør, Thomas Nørøxe:

- Det er rigtigt, at vi er i fremskredne, positive drøftelser med en potentiel strategisk investor. Men dialogen er ikke afsluttet. Derfor har vi ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Resten af pengene skal komme fra eksisterende investorer.

Det seneste hele årsregnskab, som Joe & The Juice har præsenteret, er for 2021. Her løftede kæden sin omsætning til 1,1 milliarder kroner. Men på bundlinjen blinkede et underskud på 233 millioner kroner.

Joe & The Juice, der sælger kaffe, sandwiches og juice, har butikker over 200 steder i Europa, USA, Mellemøsten, Australien og Østasien.

Virksomheden blev stiftet af Kaspar Basse, men siden har kapitalfondene Valedo Partners og General Atlantic købt sig ind i ejerkredsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Landets næststørste Kvickly bakker op om Coop-navneforandring: - Vi er klar, så snart skiltet er klar
17 Irma-butikker lukker helt: Det skal der ske med dem
Sanne og Martin åbner Jyllands største Ønskebarn-forretning
Yderligere seks selskaber i Skare-koncern er under konkurs
2.143 mistede jobbet til konkurs i januar
Forbrugerekspert om kaotisk dagligvaremarked: Discount bliver kun vigtigere
Andre Nordiske Medier
Food Supply DK
Fremtidens Logistik
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.126