23948sdkhjf

Salg af luksuskød gav bid - slagter omsatte for 600.000 på en weekend

En lokal slagter i Hjerting gjorde sig et kup, da han torsdag fik 350 kilo japansk luksuskød - wagyu- hjem fra en leverandør i Monaco.

Efter tre dage havde slagteren Jonas Muff udsolgt og skaffet sig en omsætning på 600.000 kroner, skriver Avisen Danmark.

- Det er da meget godt gået af sådan en lille butik som vores at lave en omsætning på 600.000 kroner på et parti kød. Jeg havde regnet med at skulle gemme det på frost og sælge det hele året, men det blev der ikke noget af, siger Jonas Muff til Avisen Danmark.

Bøfferne blev solgt til 1.000 kroner stykket.

Kødrigets opslag

I torsdags lagde slagteren et opslag på Facebook, der er nået ud til over 95.000 mennesker og har fået mere end 1.900 kommentarer.

Størstedelen var interesserede købere, men enkelte var utilfredse med Kødrigets import af udenlandsk kød, som de mente belaster klimaet unødigt, skriver avisen.

Japansk wagyu-kød skiller sig ud ved dets fedtmarmorering. For at måle kødets fedtprocent, laver man en Marbling Score. Det er et såkaldt rangeringsredskab, hvor man vurderer kvaliteten af kødet. Ved hjælp af en kanyle måler man, hvor tæt fedtet i kødet er. Jo mere fedt, jo dyrere er kødet - og giver dermed en højere Marbling Score.

Ifølge Avisen Danmark skal marmoreringen i Wagyu-kød have en marbling score på mellem 6 og 12 - og Jonas Muffs kød lå på 10-12.

For at kvalificere sig som wagyu-kød skal det komme fra et Tajima-kvæg og være slagtet i en af byerne Kobe, Nishinomiya, Sanda, Kakogawa eller Himeji, der alle ligger i Hyogo-distriktet - og kvæget skal have en vægt på 470 kg eller mindre.

Kødriget ApS
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste -0,4 0,2 0,3
Resultat før skat -1,1 0,1 -
Årets resultat -0,8 0,2 0,2
Balancestatus 1,6 0,6 0,4
Egenkapital -0,3 -2,0 -2,1
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109