23948sdkhjf

Coops marketingdirektør: Stærkt brand står bag navngivning af ny superkæde

Coop-koncernens store omlægning, der blev annonceret tirsdag i denne uge, medførte flere rolleskifter i Coops ledelse - og enkelte afskedigelser også

Én af dem, der er rykket op i Coops øverste ledelse, er Dorte Tandrup, der nu har titel af direktør for området for Kunde, Marketing og Digital for hele koncernen - tidligere var hun det for Coop-grenen i koncernen. Det betyder samtidig, at Kvickly og SuperBrugsens marketingsafdelinger bliver lagt ind under Dorte Tandrup i den nye konstruktion. 

Det skriver Mediet Markedsføring

Dorte Tandrup sætter over for mediet samtidig nogle ord på, hvorfor man fra koncernens side er gået med Coop som det nye navn på den superkæde, som koncernen vil lancere - sammen med Coop 365discount og det nye Brugsen-koncept, der også blev løftet sløret for tirsdag. 

- Med Coop har vi et stærkt fundament. Vores kundeindsigter viser, at Coop har nogle værdier. Det står relativt stærkt hos danskerne - på trods af, at vi ikke er en kæde i dag. Det var lidt en gave, for jeg starter altid med at se på, hvad kunderne synes. De kobler ord på brandet som visionært, bæredygtig, modigt og ærligt, og det er ord, vi meget gerne vil knytte til vores Coop-brand, forklarer hun. 

Ny ledelsesstruktur i Coop-koncernen

  • Forenklingen af Coop gælder også i ledelsen, som fremover vil bestå af følgende:
  • Adm. direktør (CEO): Kræn Østergård Nielsen
  • Koncerndirektør, Coop-kæden: Allan Kristoffersen
  • Direktør, 365discount-kæden: Thomas Nielsen
  • Direktør, Kunde-, Marketing og Digital (CMO): Dorte Tandrup
  • Koncerndirektør, Kategori & Kommerciel Excellence og CSR (CCO): Per Thau
  • Direktør, HR, Kultur & Kommunikation (CHRO): Lotte Hjortlund Andersen
  • Direktør, Supply Chain, Teknologi & Operationel Excellence (COO): Egil Møller Nielsen
  • Koncerndirektør, Økonomi, Jura & Ejendomme (CFO): Anders Boll Holmelund
  • Direktør, Strategi & Transformation (CTO): Helle Ringer

Kilde: Coop

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kæde åbner 20 nye butikker på én måned: - Værdien kan slet ikke overvurderes
Nordjysk Magasin løfter sløret for helt ny og fast afdeling
Dansk tøjmærke oven på begivenhedsrigt 2022: - Vi kan tydeligt se, at vores strategi lønner sig
Tysk dagligvarekæde ansætter brandingekspert: Vil stå endnu stærkere i fremtidens detaillandskab
Et mulehår fra milliarden – men bundlinjen er halveret hos Carl Hansen & Søn
Efter 18 år på posten: Harald Nyborg skifter ud i direktørstolen
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109