Friis-Holm Chokolade, der for knap to uger siden blev meldt konkurs, er reddet og kan fortsætte driften. Virksomheden er blevet købt af Hansens Flødeis i Jægerspris, oplyser isproducentens ejere, brødrene Rasmus og Anders Eibye Hansen.
De to parter kender hinanden særdeles godt, idet Friis-Holm Chokolade i en årrække har leveret chokolade til Hansens, og de to virksomheder ligger bare cirka 25 kilometer fra hinanden.