Coop har opsagt lejekontrakten på en række lagerbygninger, som de nu er i gang med at tømme.
Det oplyser supermarkedskæden i en mail til Fremtidens Logistik.
Det gælder en terminal på adressen jydekrogen 4 i Vallensbæk, samt en række mindre lagefaciliteter rundt om i landet. Alle faciliteterne var tidligere dedikeret til Coops hjemmeleveringsservice, som lukkede tidligere i år.
- Vi har én terminal/et lager, som er beliggende i Vallensbæk. Det er et lejemål, som vi har opsagt og det må forventes udlejet til anden side, når vi har tømt det. Udover det har vi haft mindre ”hubs” rundt i landet. 4 i alt, i Odense, Fredericia, Aarhus og Aalborg. Alle simple lejemål og også de er opsagt og forventes udlejet til andre,” skriver Jens Juul Nielsen, som er Informationsdirektør hos Coop.