Godt et par år efter møbelkæden My Home sagde farvel til sin sidste franchisetager, har det svenskejede foretagende nu forsimplet forretningskonstruktionen med en fusion.
Dermed er de seks selskaber, der hidtil har udgjort kæden, blevet til et via manøvren, hvor My Home 2, 3, 4, 7 og 8 A/S er fusioneret ind i det tidligere indkøbsselskab Domino Møbler, der i samme ombæring har skiftet navn til My Home Møbler ApS.