23948sdkhjf

Kurven vender: Sådan revancherede detailhandlen et skuffende julesalg

Salget af tøj og fødevarer får det samlede detailsalg til at stige i januar, viser ny opgørelse

Danskernes købelyst er tilsyneladende ikke sendt helt i dørken som følge af den buldrende inflation. I januar steg salget i danske butikker således med 2,3 procent sammenlignet med julemåneden december.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er blevet korrigeret for sæsonudsving. Det er salget af tøj og fødevarer, som medvirker til den månedlige stigning.

Det er en god nyhed for butikker, at salget fra årets start oplever at have medvind. Det siger Kristian Skriver, seniorøkonom hos Dansk Erhverv, i en kommentar.

- Forbrugerne har åndet lettet op i begyndelsen af i år, fordi energipriserne ikke er steget som frygtet. Det har fået forbrugerne til at bruge flere penge i detailhandlen.

- Nogle danskere har formentlig udskudt julegaverne til sig selv til januar, hvor der typisk er gode tilbud at hente i forbindelse med udsalg, vurderer han.

Kigger man i stedet på udviklingen over det seneste år, er det tydeligt, at mange er blevet mere bevidste om at holde budgettet på et minimum.

Det skriver Brian Friis Helmer, privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

- Ser vi over det seneste år, er der dømt slankekur for detailsalget. Pilen har peget klart ned og fortæller om, at danskerne simpelthen køber mindre i butikkerne.

- Det kommer ikke bag på os, at salget i butikkerne er udfordret. Priserne er steget markant, og det får forbrugerne til at skrue ned for indkøbene, lyder det.

Sammenlignet med januar sidste år er detailsalget faldet 6,2 procent.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Dagrofa-direktør trods udfordrende marked: - Vi er super interesserede i at åbne flere butikker
Stor tøjkæde præsenterede andet underskud på tre år: Sådan vil de finde tilbage til overskuddet igen
Tænketank: Supermarkeder skal skubbe mere til danskernes kostvaner
Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned
Hjørring-borgmester rasende over Bilka-beslutning: - Det kan simpelthen ikke være rigtigt
Byggeplaner i Hjørring er ulovlige: Salling Group må droppe nyt stort indkøbscenter
Andre Nordiske Medier
Food Supply DK
Fremtidens Logistik
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.156