SuperBrugsen i Græsted lukker senest 31. december, og herefter flytter byens Fakta ind i lokalerne.
SuperBrugsen har kørt med et sekscifret underskud i flere år, og nu har moderforeningen, Helsinge Brugsforening, sagt stop. De godt 30 medarbejdere har fået tilbud om at flytte arbejdsplads til Kvickly i Helsinge, der også hører under foreningen.
- Markedet er, som det er. Discount vinder ind på de små butikker, siger direktør Palle Jørgensen til Frederiksborg Amts Avis.