- Kunderne kan godt lide at komme i Fakta, og vi mener, der i markedet er plads til en dagligvareforretning nummer to i Skt. Klemens, fortæller Flemming Møller Hansen, der er projektchef i Coop Ejendomme Butiksudvikling.
Der har været cykelforretning på matriklen i mange år, men Erik Gilberg har netop lukket forretningen og er gået på efterløn.
Det er planen, at forretningen og hans private bopæl skal rives ned. Lokalplansforslaget er i øjeblikket undervejs i Odense Kommune.