23948sdkhjf

Køkkenbutik er ikke længere til salg

I oktober blev der sat et Til Salg-skilt på JKE-butikken i Viborg, men nu har indehaverne besluttet sig for at droppe salget og selv blive ved roret.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Ejerkredsen, der også står bag Køkken- og Hvidevarebrugsen i St. Ajstrup samt JKE-butikkerne i Aalborg og Brønderslev, havde ellers planlagt at afhænde Viborg-forretningen for at koncentrere sig mere om nærområdet, lød det i efteråret.

- Der er langt fra Viborg til Nordjylland, som er vores hjemmemarked. Her har vi rigeligt at se til og har derfor besluttet os for at fokusere benhårdt på vores nordjyske kerneområde, hvor vi senest har udvidet ved at åbne en ny JKE-butik i Aalborg i år, fortalte direktør Claus Nielsen i oktober.

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad var salget da også meget tæt på at blive en realitet, men efter tre måneders forhandling endte de potentielle købere med at springe fra.

Til avisen fortæller direktøren, at han ikke tror på, at en ny køber dukker op i en tid, der er præget af inflation, høj rente og krigens medfølgende usikkerhed, og derfor har holdet altså besluttet at fortsætte butiksdriften i Viborg, hvor man har droppet ambitionen om at få fodfæste hos områdets erhvervskunder og i stedet har lagt en ny strategi.

– Vi vil gå benhårdt efter de lokale privatkunder i Viborg. Vi har folk, som kommer fra Skive, Holstebro, Struer og Silkeborg. Og det undrer mig lidt, for vi har nogle unikke produkter, som formentlig vil tiltale viborgenserne. Spørgsmålet er bare, om de lokale ved, vi er her. Derfor vil vi også markedsføre os en hel del mere lokalt i den kommende tid, siger Claus Nielsen til folkebladet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Bring vil levere pakker mellem privatpersoner
Big Dollar slår til igen: Her åbner ny butik i Nordjylland
Har udskiftet olie- og gasfyr: Så meget har energitiltag sparet Coop-koncernen
Designfirma rammer trecifret toplinje, men overskuddet er på skrump
De skabte en masse ballade - nu er de Danmarks største med lærlingen som direktør
Åbning af butik nummer 19: Illums Bolighus gør stor entré i sjællandsk storcenter
Andre Nordiske Medier
Food Supply DK
SCMNews
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.162