23948sdkhjf

Nordmænd bremser nordjysk eksportfremstød

Ingstrup Mejeri og 16 andre nordjyske fødevareproducenter opgiver at komme igennem den norske toldmur.
17 nordjyske fødevarevirksomheder forsøger at komme ind på det norske marked, men trues nu med de nye norske toldregler. Det skriver TV2 Nord.

- Jeg synes det er helt håbløst. Jeg synes specielt det er håbløst, fordi Norge på mange områder har nogle rigtigt fornuftige samarbejdsaftaler med EU. Derfor synes jeg det er urimeliget at nordmændene bare kan indføre told, når de har lyst til det, siger direktør på Ingstrup Mejeri, Hans Schmidt Andersen til tv-stationen.

Toldkrigen en realitet
Den norske regering vil beskytte sit landbrug og indførte fornyligt told på potteplanter på 72 procent.

Nye forslag fra regeringen lyder på en told på ost på 277 procent, told på oksekød hæves med 344 procent og fårekød med 429 procent. Planerne er, at de nye toldregler skal træde i kraft ved årsskiftet.

Og med de udsigter ender Ingstrup Mejeri og de 16 øvrige nordjyske virksomheder formentlig med at droppe sit fokus mod nord og har allerede blik over Øresund til Sverige og mod syd til Tyskland.

Læs også: Minister raser mod norsk fødevaretold
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.5