23948sdkhjf

Norsk fødevaretold behandles i Nordisk Råd

Bertel Haarder er klar til at rejse sagen om den norske toldmur for Nordisk Råd, hvor han nyder status af ordfører for Danmarks delegation.
Sagen om den planlagte norske toldstigning på blandt andet dansk ost og kød får ikke lov at dø ud.

Det fastslår Bertel Haarder (V), som i disse dage deltager i Nordisk Råds 64. session i Helsingfors. Bertel Haarder nyder status af ordfører for den danske delegation, og han har tænkt sig at rejse sagen over for de norske kollegaer.

- Det er vigtigt, at få gjort det klart overfor så mange ledende politikere som muligt, at vi opfatter det som en både uvenlig og ubegrundet handling. Nordmænd har råd til at købe både hortensia og ost i Danmark. Der er ingen begrundelse for at hæve tolden, siger han til B.T.

Bendt Bendtsen (K) har talt om en boykot af norske varer, mens direktør Søren Gade fra Landbrug og Fødevarer ønsker restriktioner. Og i B.T. sammenligner handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) nabolandet mod nord med Korea.

Bertel Haarder er helt på linje med kritikken, men understreger samtidig, at han ikke er tilhænger af at lade hårdt komme op mod hårdt. I stedet henviser han til en lignende sag for år tilbage, hvor det lykkedes at tale Japan bort fra at indføre en særlig skat på flæsk, som ville ramme Danmark hårdt.

- Jeg tror, at det vil være muligt at tale nordmændene til fornuft. Det her er ikke en samfundssag for Norge, men det er en stor sag for Danmarks gartnere. Hvis nu Danmark var et stort rigt og fedt land i forhold til nordmændene, så kunne jeg forstå det. Men der er snarere tale om, at Norge er 'kong Salomon' og Danmark er 'Jørgen Hattemager', siger Bertel Haarder med en efterhånden berømmet analogi.

Nordisk Råds 64. session startede mandag og fortsætter til torsdag i denne uge. Onsdag morgen klokken 8.00 mødes udenrigshandelsministrene til et møde, hvor den norske toldmur meget vel kunne være et af emnerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157