23948sdkhjf

KFI-direktør på plads

Bestyrelsen for KFI erhvervsdrivende fond har ansat Jesper Loiborg som adm. direktør for fonden og samtlige datterselskaber.
Jesper Loiborg har siden 19. juli 2012 været konstitueret som adm. direktør i KFI erhvervsdrivende fond.

Jesper Loiborg er 51 år, cand.merc., statsaut. ejendomsmægler og valuar. Han arbejdede i 1985-2004 i den finansielle sektor i hhv. BG Bank, Nykredit Bank og Realkredit Danmark. Fra 2004-2010 var han an-sat i Coop Danmark, senest som koncerndirektør (CFO) med ansvar for bl.a. økonomi/finans, IT og ejendomme.

I 2011 blev han direktør i Dagrofa med ansvar for strategiske udviklingsprojekter og ejen-domme på tværs af koncernen med tilknyttede selskaber.

- Jesper har med sin stærke baggrund inden for ejendomme, økonomi, strategisk udvikling og detailhan-del de helt rigtige kompetencer for KFI. Han har samtidig som konstitueret adm. direktør markeret sig som en retlinet, samarbejdsorienteret og analytisk stærk leder, der kan drive den nødvendige fornyelse og strategiske udvikling, siger formanden for KFI, direktør Frits Rasmussen.

KFI’s formål er at understøtte de frie købmænd og købmandskæder ved at udvikle og finansiere et stærkt, konkurrencedygtigt og moderne butiksnet. Ud over udlejning af butikker samt leasing af butiksin-ventar stiller KFI også garantier for bl.a. købmændenes samhandel med leverandører. KFI ejer og driver en ejendomsportefølje på ca. 500.000 m², der blandt andet huser butikker og supermarkeder. KFI erhvervsdrivende fond har en egenkapital på godt 3,3 mia. DKK (ultimo august 2012).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094