23948sdkhjf

NORDJYSKE Medier køber majoritet i Industry Supply

Med virkning fra 1. november 2012 har NORDJYSKE Medier overtaget majoriteten i Industry Supply, der sammen med Dansk Handelsblad står bag RetailNews.
Industry Supply står endvidere bag de øvrige industri portaler som fremgår ovenfor.

Selskabet vil blive drevet videre i sameje med Morten Petersen og Henrik Wolsing, der fortsætter som daglig ledelse.

Industry Supply er stiftet tilbage i 2004 og beskæftiger i dag 32 medarbejdere i Danmark og Sveri-ge. Brancheportalerne udsender samlet over 100.000 nyhedsbreve dagligt til beslutningstagere indenfor brancherne.

- Vi ser det som en rigtig god mulighed for både medarbejdere og virksomhed. Vi ser frem til den sparring vi som online medievirksomhed kan få med NORDJYSKE koncernen. Vi håber dermed at kunne give vores læsere og medlemmer et endnu bedre medie i fremtiden og vil løbende arbejde på at udvide produktpaletten, udtaler Henrik Wolsing og Morten Petersen.

NORDJYSKE Mediers administrerende direktør, Per Lyngby, glæder sig over det nye ejerskab:

- Vi arbejder målrettet på at styrke vores digitale forretningsudvikling. Dels ved egen kraft, dels ved akkvisitioner, og Industry Supply passer godt ind i den strategi. Vi forventer, at virksomheden vil udvikle sig yderligere i de kommende år under ledelse af Morten Petersen og Henrik Wolsing i samarbejde med medarbejderne.

Samarbejdet med Dansk Handelsblad om RetailNews fortsætter uændret.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094