23948sdkhjf

Bagermestre rammes af udvidede åbningstider

Supermarkederne bruger brød som et af trækplastrene for at få kunder ind i butikken, og det har flere bagermestre svært ved at hamle op med.
Lukkeloven blev afskaffet den 1. oktober, og det har ført til udvidede åbningstider i supermarkederne, hvilket igen sætter sine spor hos landets bagermestre.

- Min fornemmelse er, at alle medlemmer kan mærke, at lukkeloven er ændret. For nogle er det et mindre problem, mens andre virkelig mærker, at supermarkedet klør på fra kl. 8 om morgenen, siger Hardy Christensen, formand for Bager- og Konditormestre i Danmark, til epn.dk.

2-300 bagere er lukningstruede
Han fremhæver supermarkedernes bekvemmelige parkeringsforhold og store udvalg af varer som trækplastre for kunderne. Desuden kan de store kæder tåle at sætte penge til på brødet for i stedet at hente dem hjem igen andre steder.

- Det er lettere at fordele prisen på et stort varesortiment og holde en lav pris på brød for at trække kunder ind. Men vi kan ikke hamle op med de priser, fordi vi ikke kan tjene pengene et andet sted, siger Hardy Christensen.

Hans frygt er, at afskaffelsen af lukkeloven vil medføre yderligere lukninger i det hårdt ramte bagerfag. For cirka et år siden blev antallet af bagere i Danmark opgjort til 600 med en forventning om, at 2-300 står foran en lukning .
Kommenter artiklen (3)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188