Den ene blev nemlig genkendt på sin stemme og sko af ingen andre end sin svoger, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Det kom frem i et grundlovsforhør torsdag formiddag ved retten i Kolding. Både kæresten og hendes bror var på arbejde i købmandsbutikken under røveriet, og da broderen luftede sin mistanke for hende, efter røverne var stukket af, ringede hun resolut til sin kæreste og sagde: "Hvis vi to skal have en fremtid sammen, så stiller du din røv her og beviser, at du ikke er bange for politiet."
Pigen er ikke sigtet i sagen, men indehaveren af Super Spar, Michael Vinther, ønsker ikke at udtale sig om hendes fremtidige ansættelsesforhold.